Vil du lære at sy sammen med mig?
Hej! Mit navn er Camilla. Til dagligt arbejder jeg som Art Director, men i min fritid elsker jeg at bruge tid på kreative projekt er og dele ud af på min Instagram-profil @krolle.paa.
Jeg begyndte at sy mit eget tøj for fire år siden uden nogen forudgående viden om syning, men med hjælp fra guides på Instagram kom jeg hurtigt i gang. Denne rejse har givet mig lyst til at hjælpe andre nybegyndere, som også gerne vil lære at sy deres eget tøj. Jeg syr altid i genbrugsmaterialer, da jeg synes, det er enormt fedt at kunne give gamle tekstiler nyt liv. Jeg håber at kunne give glæden ved at sy sit eget tøj videre til dig!
Hvad skal der ske?
Drømmer du om at lære at sy tøj til dig selv? På denne workshop vil jeg lære dig, hvordan du kan sy din egen kjole. Workshoppen er designet specielt til dig, der ønsker at lære de grundlæggende syteknikker og skabe en flot, enkel kjole med rynker.
Begyndervenlig syworkshop
Tag din symaskine med under armen og vær med til en hyggelig dag sammen med ligesindende. Du behøver ikke at have syet tidligere, for vi skal i løbet af workshoppen igennem fælgene steps:
- Introduktion til symaskine: Lær at bruge symaskinen, vælge de rigtige sting og bruge forskellige syredskaber.
- Måltagning og mønsterarbejde: Lær hvordan du tager korrekte mål og arbejder med et mønster.
- Trin-for-trin instruktion: Få vejledning i at sy kjolens dele sammen.
- Rynketeknik: Lær teknikken til at lave rynker i stoffet, placere dem korrekt og sikre et jævnt og pænt resultat.
- Kantoplægning: Få tips til at lægge kanter op og give din kjole et professionelt finish.
Kom og vær med til et hyggeligt og lærerigt kursus, hvor du får mulighed for at skabe din egen unikke og personlige kjole. Forhåbentlig vil du få mod på at sy endnu mere tøj til dig selv. Jeg glæder mig til at sy sammen med dig!
4 timers sykursus
Kyndig vejledning og step by step guide
Vand, kaffe og the.
Medbring:
- Din egen symaskine
- Basis sygrej (sakse, målebånd, nåle)
- Stof til at sy med (jeg anbefaler at gå på jagt i genbrug efter et sæt sengetøj)
- En basic t-shirt/top fra dit skab, som du kan bruge til at tegne mønster efter
- Evt. en lille madpakke
SoLab er din markedsplads, hvor din nye kreative passion starter. Vores forhåbning er, at du kommer godt fra start, når du kaster dig ud i at afprøve en ny kreativ færdighed. Vores værter holder små, intime workshops, hvor der er god tid til at spørge og gentage øvelserne. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen til at deltage og udforske alt fra strikning og hækling til syning og maling. Her er ingen regler eller krav - det handler simpelthen om at skabe og lære i et åbent og støttende miljø.
Har du lyst til at være vært hos SoLab?
Tilmeldt dig som vært hos SoLab her.